Category Archives: Månedens destination

Månedens destination: Blue Mountains i Australien

Så er det blevet tid til årets sidste “Månedens destination”. Valget er denne gang faldet på Blue Mountains i Australien. På trods af navnet består området ikke af bjerge i den klassiske forstand, men af et sandstensplateau med enorme erosionskløfter. Højdeforskellen går fra 100-1300 m og ligner derfor bjerge.

Stedet er næsten en lille tidslomme, som har modstået mange klimaændringer, og man kan derfor finde arter og sorter, der ikke findes andre steder. Af netop denne grund er stedet blevet optaget som UNESCO World Heritage.

Kun 106 km fra Sidney finder man Katoomba, som er Blue Mountains største by. Byen er kendt for at rumme den kunstneriske klasse og have en fantastisk udsigt fra bl.a. Echo Point.

Området er også et yndet sted for Canyoneering. Kort fortalt handler det om at udforske erosionskløfterne. Det gøres ved at fire sig ned langs vandfald, klatre og hoppe fra høje afstande. Resultatet af disse ture er nogle helt fantastiske billeder fra nogle næsten urørte steder. Vi vil senere komme mere ind på denne ekstremsport.

Endnu en destination som vi hjertens gerne vil opleve. Forhåbentlig lykkes det en dag.

/Caroline og Michael

Posted in Australien, Lande, Månedens destination, Rejseblog | Tagged , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Månedens destination: Tanger

Endnu engang kommer vi med vores bud på et spændende og anderledes rejsedestination. Det er tredje måned vi kører med tiltaget, Månedens destination, og indtil videre har vi taget turen til Stillehavsøerne Carolinerne og halvøen Krim i Ukraine. Denne gang går turen til det afrikanske kontinent. Nærmere betegnet Tanger i Marokko.

Tanger figurerer på diverse lister over byer at se. Måske mest prominent ligger de på en 2.plads i Lonely Planet over “Top 10 Cities for 2011″. Byen ligger i det nordlige Marokko med adskillige færgeafgange dagligt til Spanien. Det har resulteret i en mikset kultur mellem Europa og Afrika.

Efter byen fik ny borgmester, er der blevet sat skik på taxachauffører, stranden er renere end længe, og man har fjernet kriminelle fra gaden. Dette kan selvfølgelig være rigtig rart for turister, men vi kan ikke lade være med at tænke på, hvilke omkostninger dette har haft for lokalbefolkningen. Vi er generelt ikke så vilde med, at man præsenterer en by i et kunstigt lys for at lokke turister til. Trods dette skulle der dog stadig være rig mulighed for at se det autentiske Marokko, samtidig med at man nyder vejret, kulturen og stranden. En rigtig god mulighed for at få åbnet øjnene for Mellemøsten og Nordafrika uden at skulle på en super lang rejse. Tanger ligger faktisk ca. lige så langt væk som det nordligste Norge gør.

Ikke en Månedens destination uden lidt historisk fakta om stedet. Ifølge myten overnattede Herkules i en grotte lidt uden for Tanger før en af sine 12 prøvelser. Denne grotte er (selvfølgelig) en stor turistattraktion. Tanger har været under mange forskellige herredømmer og har tilhørt bl.a. Romerriget, Araberne, Portugal, England og Spanien. Da England overtog landet ønskede de at udbygge havnen, så den kunne få samme position som Gibraltar endte med at have for deres flåde. Havnen endte dog med at blive sprunget i luften, inden den for alvor blev taget i brug.

Vi håber, dette har pirret jeres eventyrlyst, og at I tager Tanger med næste gang I overvejer en rejse. Har I nogen gode idéer til, hvor Månedens destination kan rejse hen i december, så skriv endelig i kommentarfeltet :)

/Michael og Caroline

Posted in Lande, Månedens destination, Rejseblog, Tanger | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

Månedens destination: HALVØEN KRIM

Så er vi tilbage med månedens destination, hvor vi kommer med et anderledes eller sjovt forslag til dit næste rejsemål. Oktober måneds destination er halvøen Krim beliggende i sortehavet, tilhørende Ukraine. Krim er hovedårsagen til, at Ukraine, lidt overraskende, befinder sig på en 8. plads på verdensranglisten over førende turistmål. Det er dog hovedsagligt russere, som valfarter til Krim.

Vi har fundet en video, som giver lidt indsigt i, hvad Krim kan tilbyde:

YouTube Preview Image

 

Danmarks ambassadør i Ukraine, Michael Borg-Hansen, beskriver Krim således:

Halvøen Krim har både subtropiske strande, bjerge og steppe, og den er ved at omstille sig fra Sovjet-tidens infrastruktur med sanatorier og ungdomslejre.

Krim kan tilbyde en fantastisk historik, og det var f.eks. her Churchill, Roosevelt og Stalin lavede aftalen om at dele Tyskland i fire besættelseszoner i 1945. Det var også her, at myten om Florence Nightingale blev skabt.

Derudover kan Krim tilbyde flotte trekkingstier, hyggeligt caféliv, skønne sandstrande og et livligt byliv om sommeren.

Har I været på Krim, eller kunne I tænke jer at besøge halvøen, så smid endelig en kommentar (:

Glem ikke at læse om sidste måneds destination: Stillehavsøerne Carolinerne.

/Michael og Caroline

Posted in Månedens destination, Rejseblog, Videoer | Tagged , , , , , , , , | 2 Comments

Månedens destination: CAROLINERNE

Et nyt tiltag på rejsebloggen.

I forbindelse med vores rejseblogs nye design lovede vi nye tiltag, og et af disse debuterer i dag. Det er månedens destination. Den. 1. i hver måned præsenterer vi en ny rejsedestination, og denne destination udvælges på forskellige måder hver måned. Det kan være noget, vi har læst, jeres ønsker, eller som denne gang et rejsemål vi har hørt om. Carolinerne. Helt subjektivt er det Caroline, der har valgt dette rejsemål. Vi hørte første gang om Carolinerne på vores sommerferie i Libanon i år. Her mødte vi Michaels tidligere co-bestyrelsesmedlem i ICYE på en bar i Beirut. Hun hedder Caroline og fortalte, at hun bare måtte til Carolinerne, og der var tomorrowgetsushighers Caroline selvfølgelig helt solgt :)

Carolinerne

I Stillehavet nord for Ny Guinea ligger Carolinerne – en større øgruppe. Den største af øerne hedder Palau og blev selvstændig i 1994, men ellers hører resten af øerne til Mikronesiens Forenede Stater.

I 1686 blev Carolinerne en spansk koloni, men i 1898 blev den solgt til Tyskland. Japan erobrede øgruppen i 1914, og da Tyskland mistede sine kolonier, blev Carolinerne et japansk mandatområde. Under 2. verdenskrig tog USA øgruppen og delte området Mikronesien og Palau. Mikronesien fik selvstændighed i 1986, mens Palau, som nævnt, måtte vente.

Carolinerne består af omkring 500 små koraløer øst for Filippinerne. De indfødte lever primært af gartneri og fiskeri, som de supplerer med mange forskellige sorter af banan og taro. På nogle øer er boligerne fortsat bygget af lokale materialer. Indbyggerne tror på Yalafar, som er det højeste væsen, og på Can, som er en dårlig ånd.

Se en video fra Carolinerne her: Carolinerne, et surfparadis i Stillehavet

/Caroline + Michael

Posted in Carolinerne, Lande, Månedens destination | Tagged , , , , , , , | Leave a comment