tomorrowgetsushigher er
Kontakt
tomorrowgetsushigher@gmail.comTwitter
-
Tags
anmeldelser asien backpack backpacker beirut berlin billeder caroline jensen cykeltur danmark debat europa frivillighed georgien graffiti gæsteskribent hässleholm kina københavn libanon litteratur lokalbefolkning mellemøsten michael dupont mongoliet natur nyheder polen rejseblog rejseinspiration rejselinks rejsemesse rejseudstyr rusland spanien sverige søborg tbilisi turisme tyskland vagabond rejs vandring video økoturisme østeuropa
Arkiver
Kategorier
- Billeder (10)
- Debat (5)
- Gæsterne (6)
- Lande (56)
- Litteratur (7)
- Månedens destination (4)
- Nyheder (28)
- Pakkelister (1)
- Rejseblog (56)
- rejselinks (9)
- Rejsevideoer (7)
- Uncategorized (2)
- Videoer (9)
- Vores rejser (39)
Instagrams by @tomorrowgetsushigher
Blogs vi holder af
Category Archives: Nyheder
Rejsedage i Politikens hus
Politikens hus holder rejsedage i denne weekend. Vi besøgte rejsedagene sidste år, og i dag aflægger vi dem endnu et besøg. Vi ser især frem til et foredraget ‘Burma gennem 50 år’ af foredragsholderen Herbert Pundik og ‘Kamtjatka – verdens ende’ af Thomas Køhler.
Programmet for dagene kan ses her, og en anmeldelse af rejsemessen følger.
Michael og Caroline
Udlængsel
Ja, det har vi i hvert fald. Men det er faktisk ikke det, der er skyld i denne overskrift. Vi har været så heldige at modtage en helt fantastisk rejsebog fra Gyldendal. Den har titlen ‘Udlængsel 27 nye fortællinger fra eventyrernes klub’, og det er bare om at læne sig tilbage og nyde den i fulde drag.
Bogen er skrevet af forskellige personer fra Eventyrernes Klub, der alle levende beskriver deres oplevelser overalt i verden fra år 2000 og til i dag. Jens Bjerre, der er et af medlemmerne i klubben har forklaret grundreglerne for den sande opdagelsesrejsende i fire punkter: 1. Rejs langt væk, 2. Rejs langsomt, 3. Gå på dine ben, 4. Sæt dig ned og snak med folk. Disse aspekter er vi meget enige i, og det er også dem, der kendetegner de 27 fortællinger.
Alle eventyrernes beskrivelser er super spændende og inspirerende, og vi har udvalgt fire forskellige historier:
Med barn i bjørneland
Jonas Groth drog af sted sammen med sin kone og deres 1½ år gamle barn til et område af Alaska, hvor få rejser. Beskrivelsen af rejsen er præget af det store spørgsmål: Kan man tage sit lille barn med på en tur i Alaskas vildmark? Og Jonas Groth viser, at det kan man. Han beskriver levende, hvordan de har medbragt pumpgun og peberspray i tilfælde af, at de pludselig skulle stå ansigt til ansigt med en bjørn; hvordan myggene overfalder dem og deres lille datter; hvordan de padler mellem væltede træstammer; hvordan de nyder at være så tæt sammen alle tre.
Den lange omvej hjem
Tore Grønne var 21 år og landet i Pakistan på en enkeltbillet med sin cykel. Her tramper han af sted på sin cykel ud af Islamabad med kurs mod Karakoram-bjergene og Kina. Han har ingen idé om, at han vil ende med at cykle hele vejen hjem til Danmark og heller ingen idé om, hvad der vil møde ham på hans eventyr i form af et møde med det kinesiske sikkerhedspoliti, sult og reducering af kropsvægt.
Hvordan jeg fandt den nøgne kærlighed i et kærlighedsløst Namibia
Jacob Holdt fortæller om sine oplevelser med kvinderne i Namibia. I 25 år har han rejst rundt og forsøgt at bearbejde folks racisme ved hjælp af ‘Amerikanske Billeder’ (hans egen bog om rejserne). Han fortæller om sit møde med tvillingerne Kandy og Selma, der fortæller, at de reddede livet på grund af hans billeder. Jacob Holdt møder også to lesbiske kvinder, der lever af at sælge kokain, og han mærker endnu en gang, hvor stort menneskeligt overskud såkaldte ‘underskudsmennesker’ har.
Hey, hey, New York – here we come
Henrik Højmark Thomsen beskriver en rejse, der – sammenlignet med tidligere eventyr – fremstod uskyldig, men som fik en ubehagelig drejning. Sammen med seks kammerater fra Eventyrernes Klub er han taget til New York. De var på sightseeingtur ud til Ellis Island, og Henrik Højmark Thomsen stod på det lille soldæk på bådens første sal. På vej ned bumper båden pludselig, og han falder de sidste trin ned ad trappen. Han lander uheldigt på sine ben og kan fra da af ikke bruge begge ben. Henrik beskriver operationen, genoptræningens seje kamp og tænker tilbage på tidligere, vilde eventyr, hvor han altid har klaret den.
Alle rejsebeskrivelserne er super spændende, og nogle bliver virkelig siddende i kroppen efter læsningen. Ulempen ved bogens format er, at beskrivelserne af eventyrene skal være meget korte, og det gør, at man som læser kun får et glimt af rejsen. Vi sad ofte med en følelse af, at der manglede noget, og at det kunne være fedt at få endnu flere praktiske detaljer om, hvordan rejsen blev udvalgt og planlagt, og hvordan det økonomisk kunne lade sig gøre. Men bogen giver inspiration og udvider horisonter og er helt sikkert en anbefaling værd.
/Michael og Caroline
Posted in Litteratur, Nyheder, Rejseblog
Tagged alaska, anders bilgram, anmeldelser, asien, backpack, bjørn harvig, carl træholt, cykeltur, eventyrernes klub, frode kjems uhre, henrik højmark thomsen, henrik juul-nielsen, hjalte tin, jacob holdt, jakob andersen, jens alstrup, jens nauntofte, jes stein pedersen, joakim groth, john andersen, karakoram, kina, lars toft rasmussen, lars ørlund, litteratur, lokalbefolkning, mikkel jungersen, namibia, natur, nyheder, ole frank andreassen, ole lindboe, pakistan, rane willerslev, rasmus krath, rejseblog, rejseinspiration, rejseudstyr, rusland, søren sattrup, tonni frandsen, tore grønne, troels kløvedal, udlængsel, øjvind kyrø
Leave a comment
En ny måde at rejse på
Vil I være garanteret godt vejr på jeres næste rejse? Så er Book by Weather måske noget for jer. Her er der nemlig tale om en ny rejsemåde, der garanterer godt vejr på rejsen. Den er udviklet af Virgin, og helt simpelt går den ud på, at man indtaster den by, man flyver fra, og hvilken dato man gerne vil af sted. Derudover vælger man, hvilket prisinterval man ønsker. Næste step er ‘preferred wether’, hvor man vælger det vejr, man ønsker på sin rejse – fx 27 grader, solskin og lidt vind. Og så er det bare at trykke book. Man ved ikke, hvor man skal rejse hen, men man har garanteret sig det vejr, man ønsker sig, og så er det ellers bare med at komme i gang med at pakke rejsetasken og drømme sig væk til sol og sommer eller regn og blæst.
Dagen før man skal af sted, får man at vide, hvor man skal rejse hen. På denne bliver der byttet om på de uforudsigelige parametre, når man rejser – normalt kan man ikke være sikker på, hvilket vejr der byder en, når man kommer frem, og her er man ikke sikker på destinationen. Et sjovt og anderledes twist.
Det er nok ikke en rejsemåde, som vi selv ønsker at benytte. For os er destinationen simpelthen for vigtig og vejret blot en sekundær, dog ikke uvæsentlig, faktor. Rejsemåden ender nok også mest som en niche, men sjovt er det da
/Michael og Caroline
Posted in Nyheder, Rejseblog, rejselinks, Videoer
Tagged rejseblog, rejselinks, rejsevejr, turisme, vejrgaranti, video
Leave a comment
Vagabond Rejs ude med nyt nummer
Yes! Endnu en gang er Vagabond Rejs landet i vores postkasse. Skønt med rejseinspiration til at drømme sig laaaangt væk (: Det nyeste eksemplar af Vagabond Rejs byder helt som forventet på nogle super spændende artikler. Forsiden er præget af nogle – for os – særlige overskrifter. Sverige, Singapore og Australien er alle steder, som vi på en eller anden måde har lidt relation til. Vores valg af artikler i denne omgang er ikke valgt pga. destinationerne, men mere tilgangen til dem.
Den første artikel, der fangede os, handler om Abandoned Places. Et projekt af Morten Kirckhoff og Jan Elhøj (ja, det er ham fra Banjos Likørstue). Det går ud på, at de rejser rundt og bor på efterladte steder. Det kan enten være en villa, industri, forlystelsespark m.m. Vi er tidligere stødt på denne rejseform, og der er bare noget meget interesseret i den. Desværre er det kun en teaser til en programserie, som kommer til at løbe over tre måneder, så vi ser meget frem til at læse meget mere om det.
Det næste emne, vi faldt over, er, om Singapore har mistet sin asiatiske charme. Caroline har en kusine som bor i Singapore, og det er bestemt en mulighed som en kommende destination i nærmeste fremtid (: Artiklen er en afsøgning af de charmerende og autentiske ting i Singapore. Herved bliver flere små bydele og markeder præsenteret, samtidig med at gode tips bliver uddelt med rund hånd. Artiklen vækker helt sikkert rejsegenet, men kan også bruges som inspiration til en allerede købt rejse.
Det sidste sted, vi vil berette om, er Alanya – det voldsomt turistede ferieparadis i Tyrkiet. Normalt ikke noget vi ville finde interessant, men denne gang var det vinklen, der fangede os. Vagabond Rejs har fundet nogle interessante og anderledes udflugter, som kan udføres med base i Alanya. Disse udflugter gælder både til markeder, ruiner og sågar vandfald. En god måde at “spice” sin rejse til Alanya op med.
Har I erfaringer med nogle af disse destinationer? Skyd løs (:
/Michael og Caroline
Posted in Australien, Lande, Litteratur, Nyheder, Rejseblog
Tagged abandoned places, anmeldelser, asien, backpack, backpacker, litteratur, nyheder, rejseblog, rejseinspiration, singapore, turisme, tyrkiet, vagabond rejs
Leave a comment









