Tag Archives: mongoliet

Rasmus Degnbol udlever sin drøm og udfordrer sig selv med en rejse til Mongoliet, hvor han skal leve med Tsaatan folket. Hans eventyr er en stor inspiration for os, og vi er glade for at kunne dele det med jer. Læs med her og se, hvordan det, der begyndte som en drøm, realiseres. Du kan også følge Rasmus på hans Facebook-side.

“Tsaatan folket, et af de sidste ægte nomadefolk tilbage på jorden – Rensdyrfolket mod øst” – Den sætning skrev jeg ned for snart 4 år siden, da jeg første gang læste om dem. Jeg havde længe været fascineret af Mongoliet og dets kultur og en sen aftentime sad og, som så mange andre aftener, drømte mig væk til fjerne steder, med fantastiske landskaber og billeder som ingen andre havde lavet.

Nu 4 år senere sidder jeg her, vaccinationerne er taget, visumet stemplet, udstyret er testet, og maven begynder så småt at give små hints om, at det snart er ved at være tid til at bo hos dem i 6 uger.

Mit navn er Rasmus Degnbol, jeg er en 28 årig selvstændig reklame- og kunstfotograf. Lad mig slå det helt fast fra start af, jeg er omkring 500% ude over min komfortzone på dette projekt. Mit længste ophold i telt var en tur til Sverige for efterhånden en del år siden. Jeg er en kreativ sjæl med masser af drømme og ideér – typisk bliver 2% af dem til noget, mens resten ryger i min noteblok, som jeg altid har på mig. Dette projekt er én af de 2%, som blev ved med at dukke op i min hukommelse.

Det, jeg gerne vil fortælle jer lidt omkring, er, hvordan en person som mig, som reelt set ingen erfaring har og som derudover er meget ustruktureret har fået dette projekt struktureret, så det rent faktisk bliver ført ud i livet.

Som så mange andre af mine ideér røg ovenstående sætning ind i notesbogen, men i forhold til mange af de andre, blev den ved med at dukke op i hovedet, så da jeg i 2009 sad og kiggede på mit budget for min virksomhed for 2010, besluttede jeg mig for, at hvis det projekt nogensinde skulle blive til noget, måtte jeg love mig sig at gøre det – såfremt jeg nåede mine mål for 2010. Heldigvis kunne jeg ret hurtigt i 2010 se, at det ikke blev noget problem, og så søsatte jeg ideen.

En god forretningspartner (Ilum Gade) foreslog mig, at vi lavede en såkaldt Disney seance over min drøm – Hvorfor ikke, var min umiddelbare tanke. Jeg vidste, at hun var dygtig til det, hun lavede, så kunne jeg få tingene sat i kasser, ville det måske blive nemmere at overskue. Disney seancen er et værktøj udviklet af Walt Disney, og var den måde de udviklede deres tegnefilm på – man laver tre fysiske steder, hvor man er, det ene er drømmenes plads. Her må man kun drømme, udvikle og tænke stort. Næste sted var realismens eller planlæggerens plads. Her prøvede man at kigge på drømmene, og se hvordan de kunne lade sig gøre, man måtte ikke være kritisk men kun se realistisk på det. Det sidste sted var kritikens område. Her kigger man kritik på planlægningen, ikke på drømmen – den pointe er vigtig!

For mig betød denne 3 timers seance et kæmpemæssigt spring i mine forberedelser. Jeg har prøvet at liste lidt af mine overvejelser op herunder og konklusionerne derunder.

1) Skulle jeg flyve direkte til Mongoliet eller tage den Transsibiriske Jernbane igennem Rusland derover? Det blev klart, at de 14 dage ekstra som togturen tog ikke var den tur værd, og ville blive en anden rejse på et andet tidspunkt.

2) Skulle jeg fortsætte rejsen til Kina og tage billeder dernede også? Igen var det tydeligt igennem seancen, at min reele drøm var Tsaatan folket, så Kina måtte igen vente.

3) Skulle rejsen foregå i marts 2011 eller juni 2011? Jeg var egentlig fastlåst på marts 2011, men ved hjælp af den kritiske zone kunne jeg se, at jeg så ville komme hjem til min virksomheds travleste periode, men have misset den periode hvor jeg fik opgaverne ind. I den sidste ende ville det blive for omkostningsfuldt, så juni blev valgt.

4) Hvad hvis min familie sagde nej? Her blev lavet en plan for, hvordan det skulle introduceres for dem, så jeg lavede en filmaften hjemme ved mine forældre – Så de kunne se, hvad jeg ville derud for, fremfor kun at forestille sig de farlige og ukendte aspekter.

Jeg kom derfra med en helt klar plan for, hvornår hvad skulle laves, hvornår skulle min familie have det af vide, flybilletterne bestilles osv. Dvs. for en ustruktureret person som mig, var det bare at følge listen, så skulle det nok lykkedes. Siden har jeg fulgt den til punkt og prikke, og selvom det har taget lang tid mange af punkterne, har det været overskueligt at gøre.

En vigtig del på så stort et projekt er at søge sponsorater og fonde, og her vil jeg give min vinkel på det, da den har været ret succesfuld. Istedet for at “skyde med spredehagl” så find dig de firmaer, de organitationer som rent faktisk vinder sammen med dig, hvis projektet bliver en succes. Der er alt for mange, som laver én ansøgning og sender den til 10-20 fonde, og så håber på det bedste. Jeg valgte firmaerne ud på de områder, jeg havde brug for: kameraudstyr, batterisolfanger, outdoor udstyr, gaver etc. Et eksempel er det danske Outdoor mærke Nordisk Company som i mange år har været fraværende fra det danske marked. De har noget top kvalitets grej – og sagde ja med det samme da jeg forhørte mig om samarbejdet på outdoor udstyret. Det samme har gjort sig gældende på de andre områder. Jeg har ikke fået ét eneste nej endnu, da jeg har fundet dem, som jeg føler kan være med til at lave en “win-win situation”.

En del af mine forberedelser har været en 4 dages tur til Norge, hvor jeg havde alt udstyr, batterisolfang osv. med op for at teste det hele af i nogenlunde samme vejrforhold. Den tur og mine MANGE lærdomme derfra vil komme i det næste gæsteindlæg her på siden inden jeg tager af sted d.9. juni.

Med venlig hilsen

Rasmus Degnbol