tomorrowgetsushigher er
Kontakt
tomorrowgetsushigher@gmail.comTwitter
-
Tags
anmeldelser asien backpack backpacker beirut berlin billeder caroline jensen cykeltur danmark debat europa frivillighed georgien graffiti gæsteskribent hässleholm kina københavn libanon litteratur lokalbefolkning mellemøsten michael dupont mongoliet natur nyheder polen rejseblog rejseinspiration rejselinks rejsemesse rejseudstyr rusland spanien sverige søborg tbilisi turisme tyskland vagabond rejs vandring video økoturisme østeuropa
Arkiver
Kategorier
- Billeder (10)
- Debat (5)
- Gæsterne (6)
- Lande (56)
- Litteratur (7)
- Månedens destination (4)
- Nyheder (28)
- Pakkelister (1)
- Rejseblog (56)
- rejselinks (9)
- Rejsevideoer (7)
- Uncategorized (2)
- Videoer (9)
- Vores rejser (39)
Instagrams by @tomorrowgetsushigher
Blogs vi holder af
Tag Archives: vandring
Efterår i Jylland
Posted in Billeder, Rejseblog
Tagged billeder, caroline jensen, danmark, europa, holstebro, michael dupont, natur, rejseblog, rejseinspiration, silkeborg, sir lyngbjerg, torsminde, vandring, vesterhavet
Leave a comment
Back on the blog :)
Som I måske har bemærket, har der været lidt stille på vores rejseblog i den seneste tid. Det skyldes mange ting: Michael har travlt med livet som journaliststuderende, Caroline forsøger at blive specialist og skrive verdens bedste kommunikationsspeciale, og vi har altså mest haft vores rejser og vores blog i tankerne (: Menmenmen… Vi er tilbage – denne gang med et lille erindringsindlæg.
For et godt stykke tid siden deltog vi i Opdag Verdens fotokonkurrence. Konceptet var, at man skulle sende sit bedste rejsefoto ind. And so we did. Og vi blev udvalgt blandt de ti bedste. Vores rejsebillede stammer fra vores ferie i Georgien. Vi tilbragte ni dage i dette spændende land og efter at have brugt de første dage i hovedstaden, Tbilisi, tog vi op mod Kaukasusbjergene og byen Kazbegi. Det var smukt med smukt på. Vi kastede os ud i en eventyrlig vandring i bjergene, og pludselig blev vi overrasket af det voldsommeste uvejr. Regn, hagl, torden, lyn. Meget meget spændende når man befinder sig små tre kilometer oppe og ikke helt ved, hvad man skal stille op. Vores vinderbillede er taget i kampens hede. Gennemblødte og lidt rådvilde.
Og her er vores præmie fra Opdag Verden. Et par vandresko fra mærket Viking. De har endnu ikke været i brug, men mon ikke det sker en dag (:
Posted in Georgien
Tagged backpack, backpacker, billeder, caroline jensen, fotokonkurrence, georgien, kazbegi, lokalbefolkning, michael dupont, natur, opdag verden, rejseblog, rejseinspiration, tbilisi, turisme, vandring
Leave a comment
Kongens sti er kun for de aller-modigste vovehalse
Gæsteindlæg af Maria Paulsen
Savner du spænding i livet, og har du prøvet alt andet, der virkelig kan give et adrenalin-sus? Skyscanner giver her bud på en mulighed, du sikkert ikke har hørt om før.
For Caminito del Rey (Kongens sti) kræver et mod, som kun de færreste af os besidder. Faktisk er det en utrolig kort rute, der kan tilbagelægges på mindre end ti minutter, og derfor i længde intet at sammenligne med den mere kendte Camino del Santiago, der tager flere uger at gå. Og hvor den traditionelle Camino har sin rute i det nordlige Spanien, ligger Caminito del Rey i Malaga på Spaniens sydkyst.
Men det er også to vidt forskellige oplevelser. Hvor pilgrimsruten mod nord handler om fordybelse og ro, er kongestien mod syd en udfordring af skæbnen. Faktisk er denne relativt korte rute så farlig, at flere har mistet livet i forsøget på at tilbagelægge den. To meget fatale dødsulykker i henholdsvis 1999 og 2000 gjorde, at den herefter blev lukket for offentligheden.
Kongestien, der er over 100 år gammel, en meter bred sti, bygget af stål og beton 100 meter oppe på de næsten lodrette bjergsider over en flod ved El Chorro.
Oprindelig blev den bygget for at lette transporten for arbejderne på de to vandkraftværker ved vandfaldene Chorro og Gaitenejo på hver sin side af floden.
Arbejdet startede i 1901, og i 1905 stod sti og bro færdigt. I 1921 krydsede Kong Alfonso XIII den i forbindelse med indvielsen af dæmningen Conde del Guadalhorce, hvorefter den fik sit nuværende navn.
I dag er stien så forfalden, at betonen mangler flere steder, så man kun har resterne af jerndragerne at gå på, og man må bruge kroge for at hægte sig fast, så man ikke falder de over 100 meter ned i floden.
I 2011 besluttede regeringen i Andalusien og Malagas kommune at dele udgifterne på næsten 50 mio. kroner for at restaurere ruten, så den igen kan åbnes for offentligheden, dog uden at miste sin charme. Den færdigt restaurerede rute skulle stå færdig i 2014.
Så selv om de fleste af os almindelige mennesker nok skal få et adrenalin-sus af en mere sikker rute, er det ved at være sidste udkald, hvis du vil have det helt store sus og prøve noget, som kun de færreste tør.
Og bagefter kan du lægge dig med en kølig på en af Malagas strande og bare vide, at du har gjort det…
Så tjek flypriserne, pak kufferten og hop på et fly til Malaga.
Posted in Lande, Spanien
Tagged backpack, backpacker, caminito del rey, camino del santiago, caminoen, el chorro, gæsteskribent, malaga, maria paulsen, pilgrimsruten, skyscanner, spanien, turisme, vandring, vovehals
Leave a comment
De nominerede til Årets Eventyr 2011 er…
… desværre ikke os. Vi blev ikke nomineret i Årets Eventyr 2011, men efter at have set de nominerede må vi nok erkende, at det er helt ok. Vi vil dog kraftigt anbefale, at I tjekker de nominerede ud. Der er nogle super fede eventyr, så tjek linket og husk at støtte op omkring tiltaget ved at stemme.
Som en lille teaser vil vi lige nævne nogle af de udvalgte eventyrer, som også viser alsidigheden hos de nominerede. Stine Glavind blev den første danske kvinde til at bestige The Seven Summits (det højeste punkt på de 7 kontinenter), Lone Sørensen og Søren Vejlby endte med at backpacke i Centralafrika, og som den sidste vil vi nævne ægteparret, Jan Hrasko og Pernille Probst Rasmussen, som har vandret Europa tyndt.
Se alle de nominerede her: http://aaretseventyr.dk/index.php/de-tilmeldte
/Michael og Caroline





















































